ANVENDELSESOMRÅDE OG PARTER
1.1 Disse Almindelige vilkår og betingelser gælder i forholdet mellem HUGO BOSS NORDIC
ApS (“Sælger”) og kunden (“Kunden”).
1.2 Disse Almindelige vilkår og betingelser gælder for ordrer, der afgives til den danske onlinebutik via /dk/home (“Hjemmesiden”) og via HUGO BOSS’ mobilapp
(“Mobilappen”) – samlet benævnt “Onlinebutikken”.
1.3 Når Kunden afgiver en ordre via Hjemmesiden og/eller Mobilappen, kan Kunden klikke på
de links, der vises i Onlinebutikken, for at se de Almindelige vilkår og betingelser og gemme
dem på sin enhed og/eller printe dem. Når Kunden har foretaget et køb, sendes disse Almindelige vilkår og betingelser til Kunden på et varigt medium (fx en PDF-fil vedhæftet en
e-mail).
1.4 HUGO BOSS AG yder kundeservice for Onlinebutikken på Sælgers vegne (“Kundeservice”). Ved eventuelle spørgsmål, anmodninger eller klager i relation til Onlinebutikken
kan Kunden kontakte Kundeservice pr. brev, telefax eller e-mail til følgende adresse:
Sådan kontakter du Kundeservice
Tlf.:
E-mail: email
TC_OS_DK_dk_2.1_09_2023 Side 2/9
1.5 Onlinebutikkens produkter er alene rettet mod Kunder over 18 år, som har fast bopæl i
Danmark og ønsker levering til en adresse i Danmark. Vi leverer dog ikke til Færøerne og
Grønland. “Kunde” er defineret ved lov som en fysisk person, der optræder med et formål,
der ligger helt eller hovedsageligt uden for dennes erhvervsmæssige virkefelt.
- AFGIVELSE AF ORDRER
2.1 Kunden kan vælge mellem produkterne i Sælgers varesortiment og lægge de ønskede
produkter i sin indkøbskurv ved at klikke på “Læg i indkøbskurv” eller “Læg i kurv”.
2.2 Kunden kan til enhver tid se sin ordre og ændre denne før ordreafgivelsen. For at ændre
ordren kan Kunden klikke på “Ændring af ordre”, benytte funktionen “Gå tilbage” eller ændre
angivelserne i det pågældende felt.
2.3 Når Kunden klikker på “Bestil og betal”, indgår Kunden en aftale med Sælger om at købe de
produkter, der ligger i indkøbskurven.
2.4 Efter at Kunden har afgivet sin ordre, behandles denne, og Kunden modtager en automatisk
e-mail som bekræftelse på, at ordren er modtaget.
2.5 Sælger sender efterfølgende en afsendelsesbekræftelse og en faktura (samlet benævnt
“ordrebekræftelsesmailen”) pr. e-mail til Kunden til bekræftelse af oplysningerne i ordren.
Ordrebekræftelsesmailen indeholder en elektronisk kvittering for købet og en kopi af disse
Almindelige vilkår og betingelser samt alle relevante oplysninger vedrørende Kundens ordre.
2.6 For ordrer, der afgives via Onlinebutikken, gælder uanset ordretype en bruttoværdi (inklusive
moms, men eksklusive leveringsomkostninger og andre omkostninger) (“ordreværdien”) på
højst kr. 30.000 og mindst kr. 190. Bemærk venligst, at Sælger til enhver tid kan ændre disse
beløbsgrænser. For hver ordre gælder et maksimum på 3 stk. for hver style (dvs. samme
farve og størrelse).
2.7 Sælger kan annullere en Kundes ordre i følgende situationer:
(i) Hvis Sælger opdager en åbenbar og umiskendelig fejl i produktets pris eller beskrivelse,
(ii) hvis Sælger har mistanke om ulovlig adfærd eller svindel (jf. Databeskyttelseserklæringen), herunder hvis mængden af produkter overstiger det normale for en privat
husstand, eller
(iii) hvis produktet er udsolgt.
TC_OS_DK_dk_2.1_09_2023 Side 3/9
Sælger oplyser i så fald hurtigst muligt Kunden om dette pr. e-mail og beder Kunden
returnere produkterne i overensstemmelse med returpolitikken i afsnit 7 (hvis der allerede er
sket levering). Når produkterne er returneret, refunderer Sælger den fulde pris inklusive
eventuelle leveringsomkostninger (eller en del af dette beløb, hvis de returnerede produkter
kun udgør en del af ordren) i overensstemmelse med returpolitikken i afsnit 7.
2.8 Ovenstående bestemmelser har ingen betydning for Kundens lovbestemte fortrydelsesret
(jf. afsnit 7) og Kundens garantirettigheder.
2.9 Denne aftale er indgået på engelsk. Sælger opbevarer en kopi af aftalegrundlaget (som
består af ordren og de Almindelige vilkår og betingelser) i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og fremsender dette til Kunden sammen med ordrebekræftelsesmailen. Hvis Kunden har oprettet en personlig MY HUGO BOSS-kundekonto, kan Kunden
endvidere følge med i sine ordrer her. - LEVERING, LEVERINGSTID, PRODUKTERNES
TILGÆNGELIGHED
3.1 Medmindre andet er aftalt, leveres produkterne til Kunden på den oplyste leveringsadresse.
Produkter leveres kun til adresser i Danmark (med undtagelse af de områder, der er anført
i afsnit 1.5).
3.2 Sælger oplyser Kunden om den forventede leveringstid i forbindelse med bestillingen. Medmindre andet fremgår, er der normalt en leveringstid på 3-4 hverdage for standardlevering
og 1-3 hverdage for ekspreslevering. Hvis ordren omfatter et eller flere personaliserede
produkter, er der en leveringstid på 4-5 dage. For nærmere oplysninger om leveringstyper
og de anvendte leveringsfirmaer, se Onlinebutikkens informationssider.
3.3 Når Kundens ordre er afleveret til leveringsfirmaet, sender Sælger en e-mail til Kunden med
oplysning om, at produkterne er afleveret til leveringsfirmaet, samt alle nødvendige oplysninger om forsendelsesstatus og forventet leveringstidspunkt.
3.4 Hvis Sælger som følge af omstændigheder uden for Sælgers kontrol ikke kan overholde
en fastsat leveringsdato, meddeler Sælger hurtigst muligt Kunden dette og oplyser en ny
leveringsdato. Hvis Kunden ikke kan acceptere den nye leveringsdato, er Kunden berettiget
til at annullere den del af ordren, der vedrører de pågældende produkter. Sælger refunderer
i så fald Kunden i henhold til disse Almindelige vilkår og betingelsers afsnit 7.
3.5 Ovenstående bestemmelser har ingen betydning for Kundens lovbestemte fortrydelsesret
(jf. afsnit 7) og Kundens garantirettigheder.
TC_OS_DK_dk_2.1_09_2023 Side 4/9 - PRISER OG LEVERINGSOMKOSTNINGER
4.1 Alle priser i Sælgers Onlinebutik er inklusive moms.
4.2 Sælger oplyser Kunden om eventuelle leverings- og andre omkostninger (fx for gaveindpakning) under bestillingen, før Kunden afgiver sin ordre. - BETALING
5.1 Kunden foretager betaling ved brug af en af de anførte betalingsmåder i forbindelse med
bestillingen. Hvis andet ikke er oplyst om betalingsmåder i forbindelse med bestillingen,
kan Kunden betale med kreditkort. For nærmere oplysninger, se i Onlinebutikken.
5.2 Sælger forbeholder sig ret til ikke at acceptere visse betalingsmåder i den konkrete situation
for at beskytte sig selv mod risikoen for manglende betaling. For nærmere oplysninger om
de undersøgelser, Sælger kan foretage for at opdage eventuel svindel, se Databeskyttelseserklæringen.
5.3 Kunden accepterer at modtage elektroniske fakturaer i form af en PDF-fil vedhæftet en
e-mail. - EJENDOMSFORBEHOLD
Produkter, der leveres som led i en ordre, vedbliver at tilhøre Sælger, indtil de er leveret til Kunden
(eller en af Kunden oplyst person, der skal tage imod leverancen på Kundens vegne). - KUNDENS FORTRYDELSESRET
7.1 For produkter, der bestilles i Onlinebutikken eller på anden måde er købt via fjernkøb, har
Kunder en lovbestemt fortrydelsesret og kan således hæve købet ved at følge nedenstående
fremgangsmåde:
TC_OS_DK_dk_2.1_09_2023 Side 5/9
FORTRYDELSESRET
Hvis du fortryder dit køb
Du har ret til at fortryde dit køb uden nærmere begrundelse, hvis du oplyser os om dette
på en af nedenstående måder. Fortrydelsesfristen er 30 dage fra den dato, hvor du selv
eller en af dig oplyst tredjemand (som ikke er leveringsfirmaet) modtager varen fysisk.
Du skal oplyse os (ved brug af nedenstående kontaktoplysninger) om, at du fortryder
købet, ved at indsende en entydig erklæring (fx brev, e-mail eller den returblanket, der
medfølger ved leveringen). Du kan bruge ordlyden i den vedhæftede standardfortrydelsesblanket, men det er ikke et krav. Du kan også downloade en fortrydelsesblanket elektronisk fra vores hjemmeside. Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret inden
fristens udløb, skal du oplyse os om dette inden fristens udløb på en af følgende måder:
Kontaktoplysninger, hvis du fortryder dit køb:
Du kan fortryde købet ved at:
sende et brev til
Customer Care
HUGO BOSS AG
Holy-Allee 3
72555 Metzingen
Germany
sende en e-mail til: email
ringe til:
returnere produkterne i overensstemmelse med anvisningerne på returblanketten og ved
brug af den fortrykte returlabel til nedenstående returadresse (“Returadresse”):
HUGO BOSS Online Store
- Retouren –
TC_OS_DK_dk_2.1_09_2023 Side 6/9
Returpolitik
Det er gratis at returnere produkterne, hvis du bruger og følger anvisningerne på returblanketten, og hvis du bruger den fortrykte returlabel, der medfølger ved levering,
medmindre der er tale om produkter, der indeholder farlige materialer eller brandfarlige
væsker eller gasser, fx eau de parfum, eau de toilette, aftershave, deodoranter (sticks og
sprays) samt smartwatches. Hvis der er tale om sådanne produkter, betaler du selv de
direkte omkostninger, der er forbundet med returneringen.
Du skal returnere produkterne til Returadressen hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 14 dage efter den dato, hvor du har oplyst os om, at du fortryder købet
(jf. ovenfor). Du skal returnere produkterne inden udløbet af de 14 dage.
Hvis produkterne har mistet værdi, hæfter du kun, hvis produkterne er blevet behandlet på
en anden måde, end hvad der er nødvendigt for at bestemme produkternes art, egenskaber og funktion (fx hvis du ud over at prøve et par sko derhjemme også har gået med
dem, og sålerne har fået mærker). Vi kan reducere det refunderede beløb til dækning af
dette værditab, i det omfang dette er tilladt ved lov.
Refusionspolitik
Hvis du fortryder din ordre inden fortrydelsesfristens udløb, refunderer vi alle beløb, vi har
modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (for standardlevering). Du hæfter selv
for leveringsomkostninger ud over standardlevering (fx ekspreslevering). Vi refunderer
det fulde beløb (eller en del af dette, hvis de returnerede produkter kun udgør en del af
ordren) hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for 14 dage efter det tidligste
af følgende tidspunkter: datoen for vores modtagelse af returprodukterne fra dig eller
datoen for vores modtagelse af dokumentation for, at du har returneret disse.
Hvis vi annullerer din ordre, refunderer vi alle beløb, vi har modtaget fra dig, herunder alle
leveringsomkostninger. Vi refunderer det fulde beløb (eller en del af dette, hvis de returnerede produkter kun udgør en del af ordren) uden unødigt ophold.
Vi refunderer beløbet ved brug af samme betalingsmåde, som du har brugt til den oprindelige transaktion, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt med dig. Vi opkræver intet gebyr
for refunderingen, jf. dog ovenfor.
TC_OS_DK_dk_2.1_09_2023 Side 7/9
Undtagelse til fortrydelsesretten
Kunden kan ikke fortryde sit køb, hvis der er tale om følgende produkter: ikke-præfabrikerede produkter, som er fremstillet på baggrund af et individuelt valg eller en individuel
beslutning fra forbrugerens side, eller som tydeligvis er personaliseret.
7.2 Kunden kan bruge standardfortrydelsesblanketten som beskrevet nedenfor. Det er dog ikke
et krav, at Kunden anvender denne blanket.
Fortrydelsesblanket
(Udfyldes og fremsendes, hvis du fortryder købet)
Jeg skal hermed meddele, at jeg fortryder købet af følgende produkter:
Ordre afgivet den:
Forbrugerens navn:
Forbrugerens adresse:
Dato:
- GARANTI
8.1 Kunden har visse rettigheder efter lovgivningen, eksempelvis at produkter, som leveres af
Sælger, skal være af tilfredsstillende kvalitet, egnet til formålet og i overensstemmelse med
en eventuel beskrivelse, prøve eller model, der fremgår af Onlinebutikken. Kunden har endvidere visse beføjelser i henhold til lovgivningen, hvis Sælger ikke overholder disse rettigheder, herunder ved eventuelle mangler. Intet i disse Almindelige vilkår og betingelser har
til hensigt at påvirke Kundens rettigheder efter lovgivningen eller øvrige rettigheder, som
Kunden måtte have.
8.2 Kunden bedes kontakte Kundeservice (se kontaktoplysninger i afsnit 1.4) eller hæve købet
i overensstemmelse med det i afsnit 7 beskrevne, hvis Kunden mener, at et produkt, som
Sælger har leveret, ikke lever op til aftalen mellem Kunden og Sælger.
8.3 Sælger hæfter kun for tab og skader som anført i afsnit 9.
TC_OS_DK_dk_2.1_09_2023 Side 8/9 - ERSTATNINGSANSVAR
9.1 Sælger fraskriver sig under ingen omstændigheder sit ansvar for svindel, dødsfald eller
personskade, som skyldes Sælgers eller Sælgers medarbejderes eller repræsentanters
uagtsomhed, eller andre tab, hvor ansvaret i henhold til gældende lovgivning ikke kan
fraskrives.
9.2 Sælger hæfter ikke for Kundens eventuelle tab eller skader, som:
- ikke skyldes Sælgers manglende overholdelse af disse Almindelige vilkår og
betingelser, - er en sideeffekt af Kundens hovedtab eller -skade og ikke med rimelighed er påregnelige for Kunden eller Sælger, når Kunden begynder at bruge Hjemmesiden. Tab eller
skader er med rimelighed påregnelige, når Sælger og Kunden kunne forudse disse på
tidspunktet for aftaleindgåelsen (dvs. ved ordreafgivelsen), - er et resultat af, at Sælger ikke stiller Hjemmesiden (eller en del af denne) til rådighed
eller trækker produkter tilbage fra Hjemmesiden, eller som er et resultat af vores ret til
at annullere en ordre som anført i afsnit 2.7, - skyldes et DDOS-angreb, virus eller andet teknologisk skadeligt materiale, som kan
påvirke dit computerudstyr, dine computerprogrammer eller -data eller andet materiale
som følge af Kundens brug af Hjemmesiden (herunder hvis du downloader indhold fra
Hjemmesiden eller en hjemmeside, der linkes til fra Hjemmesiden), eller - skyldes, at Sælger er forhindret i at opfylde en eller flere af sine forpligtelser som følge
af omstændigheder, der ligger uden for Sælgers kontrol (herunder, men ikke begrænset til, brand, oversvømmelse, storm, oprør, uroligheder, krig, atomuheld, terrorisme
og naturkatastrofer).
9.3 Sælgers samlede erstatningsansvar over for Kunden for eventuelle tab eller skader, der
måtte opstå i forbindelse med denne Aftale, er maksimeret til 150 % af ordresummen.
9.4 Disse ansvarsbegrænsninger gælder også for Sælgers lovlige repræsentanter.
9.5 Disse ansvarsbegrænsninger gælder ikke, hvor Sælger bevidst har skjult en mangel, har
givet en forkert beskrivelse af et produkt eller ikke foretager korrekt levering af et produkt.
- LOVVALG OG VÆRNETING
10.1 Alle aftaler mellem Sælger og Kunden, herunder, men ikke begrænset til, ordrer og disse
Almindelige vilkår og betingelser, er underlagt lovgivningen i den del af Danmark, hvor
Kunden er bosiddende.
TC_OS_DK_dk_2.1_09_2023 Side 9/9
10.2 I tilfælde af en eventuel tvist mellem Sælger og Kunden i anledning af eller i forbindelse med
ordren eller disse Almindelige vilkår og betingelser er Sælger og Kunden enige om, at de
danske domstole har enekompetence til at afgøre denne.
10.3 Bemærk venligst, at EU-Kommissionen har en online-platform til løsning af tvister (OTB –
onlinetvistbilæggelse), som findes her: . HUGO BOSS
NORDIC ApS deltager ikke i løsning af tvister ved forbrugervoldgiftsnævn.
. - SÆLGERS SELSKABSOPLYSNINGER
Hjemsted:
CVR-nr.: - ÆNDRINGER OG OPDATERINGER
Sælger kan til enhver tid ændre disse Almindelige vilkår og betingelser. Eventuelle ændringer træder
i kraft den dato, hvor de offentliggøres i Onlinebutikken, og gælder for nye ordrer, der afgives efter
offentliggørelsesdatoen.
Datoen for den seneste opdatering af disse Almindelige vilkår og betingelser fremgår af overskriften.
